Inspirerende Karrierelæring

Karriere I Uniform er et gratis, dialogbaseret karriereevent, der rykker ud og afholdes direkte på jeres gymnasium. Her får eleverne en unik mulighed for at møde repræsentanter fra uniformerede uddannelser ansigt til ansigt og få et indblik i karriereveje, studiemiljø og arbejdsopgaver i en uformel og samtalebaseret ramme.

Gennem oplæg og samtaler i øjenhøjde kan eleverne stille spørgsmål, få personlige fortællinger og opnå en dybere forståelse af, hvad de forskellige uddannelser indebærer. På 90 minutter giver eventet et nuanceret perspektiv på de mange veje der venter efter gymnasiet.

Arrangementet er således et værdifuldt supplement til elevernes karrierelæring og henvender sig til elever i 2.- og 3.G samt 2. HF. Eventet tilpasses skolens skema, så det let kan indgå som en del af den samlede indsats for at inspirere eleverne til deres videre vej.

Efter aftale kommer Karriere I Uniform ud på jeres gymnasium. Vi står for alt det praktiske og sørger for et spændende og lærerigt event for jeres elever.

Vi byder velkommen med en fælles introduktion til uniformerne, hvorefter eleverne deltager i 3 dialogbaserede oplægsrunder.
Vi anvender typisk 5-7 lokaler. Karriere I uniform afvikles med eleverne i 90 minutter i undervisningstiden. Eleverne har derfor mødepligt.
Vi skal bruge ca. 3-4 timer ifm. opsætning, afvikling og nedpakning af Karriere I Uniform. .

Uniformer der deltog i 2024