Mød gymnasieeleverne med uniformen på
Hop i uniformen, og kom med ud på gymnasierne for at møde eleverne ansigt til ansigt på et dialogbaseret karriereevent.
Afvikling af Karriere i Uniform
På eventet indgår I i inspirerende samtaler med de deltagende elever, svarer på spørgsmål, og holder oplæg om jeres spændende Karriere i Uniform. Hver elev deltager i 90 minutter med mødepligt i undervisningstiden.
Hvordan holdes oplæggene?
Et oplæg er dialogbaseret. Det vil sige, at I under oplæggene inviterer eleverne til deltage aktivt. Det kan eksempelvis være ved at tage udgangspunkt i konkrete cases, hvor eleverne kan få en fornemmelse af en hverdag i uniform.
Vi anbefaler desuden, at der deles brochuremateriale ud ved hvert oplæg.