Sygeplejerske

Som sygeplejerske i Region Nordjylland møder du en masse dygtige kolleger, der hjælper dig godt i gang i dit arbejdsliv. Vi er her for vores patienter, og vi arbejder sammen på tværs af fag og afdelinger. Du får lov at bruge din faglighed til at yde den bedst mulige pleje og behandling. Og vi sikrer til gengæld, at din faglighed er i top, og at du udvikler dig hele tiden.

Når du er kommet godt i gang, er der i Region Nordjylland et væld af muligheder, både inden for geografi og afdelinger, men også i forhold til videreuddannelse til for eksempel intensivsygeplejerske eller anæstesisygeplejerske.

Du kan læse til sygeplejerske i Aalborg, Hjørring og Thisted. Det tager 3,5 år, og i løbet af den tid kommer du flere gange i praktik hos både os. De praktikker er meget vigtige for din uddannelse og for at snuse lidt til den virkelige verden. Vi tager din praktik seriøst og ønsker, at du kommer dygtigere tilbage til skolen efter din praktik.

Vælger du en karriere i uniform i Region Nordjylland, finder vi sammen ud af at gøre dig til den bedst mulige kollega og medarbejder.

Læs til sygeplejerske på 3.5 år på UCN | Se mere her